Karen Brahes Bibliotek

Før Karen Brahes faster Anne Giøe døde i 1681, testamenterede hun sin 

anerkendte og i samtiden eftertragtede bog- og manuskriptsamling 

til sin unge niece, hvis interesse for bøger var lige så stor som 

hendes egen. 

Anne Giøe ville sikre sin bogsamling for eftertiden og valgte denne løsning, 

til trods for at flere opkøbere stod parat med store penge for at få del i herlighederne. 

Anne Giøes samling var på det tidspunkt på knap 1000 værker med 

dansk litteratur.

Karen Brahe så det som sin store opgave livet igennem at udbygge 

og berige det bibliotek, hun havde arvet. 

Hun lagde som fasteren størst vægt på at anskaffe den vigtigste nationale litteratur, men hun købte også en del tysk litteratur, især om teologiske 

og historiske emner. At hun selv læste bøgerne, kan ses af små 

bemærkninger til teksten. Nogle steder står der blot ”Læst”.

Karen Brahe udbyggede samlingen betydeligt, og i dag rummer den 3.400 

trykte bøger og desuden en samling håndskrifter på ca. 400 bind 

samt ca. 600 dokumenter på løse ark.

Karen Brahe samlede systematisk bøger indenfor forskellige kategorier:
- statskundskab og politik, herunder love, traktater og forordninger
- dansk og udenlandsk historie
- religiøse emner: Bibeludgaver, kirkehistorie, bønnebøger, 

  prædikener og salmer
- personalhistorie: Ligprædikener, biografier, breve
- fagbøger og fagtidsskrifter (bl.a. landbrugsfaglige tidsskrifter)
- skønlitteratur, digte, folkeviser, krøniker
- filosofiske værker

Som nogle af de meste spændende titler i biblioteket kan nævnes:
Leonora Christines roman: "Heltinders Pryd".(Eneste eksisterende 

afskrift af romanen, som hun begyndte på, da hun sad i Blåtårn).
Anna Lassons roman "Den beklædte sandhed". (Originaludgaven af den 

første danske, trykte roman. 

Den er samtidig en nøgleroman om odenseborgerne i 1700-tallet).
Thomas Kingos salmebog med Thomas Kingos dedikation til Karen Brahe.
Karen Brahes folio Dansk Folkevisesamling dateret til 1570'erne. 

Håndskrifterne rummer med sine ca. 200 numre en af de største 

tidlige samlinger af danske folkeviser.
Jens Billes Visebog. Jens Bille var Karen Brahes tipoldefar, 

han anlagde visebogen i 1500-tallet. Den indeholder mange lyriske 

og religiøse viser.

Bøgerne flyttede med Karen Brahe til Engelsholm og senere Østrupgård. 

Med stiftelsen af Odense adelige Jomfrukloster etablerede hun samtidig 

en økonomisk bæredygtig model for bogsamlingens fortsatte 

vedligeholdelse, og hun sikrede sin enestående bogsamling et 

blivende sted. 

I den fundats for jomfruklostret, som kongen underskrev, havde 

Karen Brahe indført, at biblioteket skulle være "til jomfruernes brug 

og til evig tid stå i klostret".

Biblioteket er det eneste danske privatbibliotek fra det 17. århundrede, 

som er bevaret samlet og nogenlunde intakt frem til i dag. 

Det er en betydningsfuld stykke national og fynsk kulturarv, der 

repræsenterer tidlig dansk lærdomshistorie og med sit europæiske islæt 

tegner et billede af videns- og lærdomsniveauet i renæssancen.
         

Biblioteket blev af sikkerhedsgrunde flyttet til landsarkivet i Odense 

allerede i 1907.
I 2010 har ejerne af Den Skeel-Juhl Braheske Stiftelse valgt at lade 

bogsamlingen flytte til Roskilde. 

Læs herom på Roskilde Klosters hjemmeside

Flytningen af bogsamlingen beskrives i artikel fra Dagbladet Roskilde, læs her