historik
kbs-small
 
kbs-logo-text
klostret-set-fra-albanigade
Odense adelige Jomfrukloster
   
 
 
  
Vinter - forår 2020


                                                                                                   Anne-Lise Arnstrup       Tine Lindhardt                     Anne-Lise Arnstrup                                                    Tine Lindhardt                                                   
                                                                      

Årets start på aktiviteterne i Odense adelige Jomfrukloster:

             Tirsdag d. 11.2.2020 kl. 19.00 besøgte Anne-Lise Arnstrup os igen.
             Denne gang fortalte hun om H. C. Andersen ud fra den spændende vinkel:
                                        ”H.C. Andersen og damerne"

Formand Jane Jakobsen beretter om aftenens emne således:
Der var engang….

De ord har tryllebundet os, fra vi var børn. Måske er det lige netop derfor, vi fortsat kan fascineres af H.C. Andersen og hans eventyr. Men også af mennesket, for det blev vi gennem Anne-Lise Arnstrups levende ord om den unge sårbare digter, hele Danmarks digter.
Vi starter gensynet med Andersen ved domkirken i begyndelsen af 1800 hundredetallet. Her går farmor og Hans Christian på torvet. De nyder de gratis glæder. De hygger sig sammen.
Faderen, der var skomager og havde læst Holberg m.m., sad dagligt ved sin læst for at skaffe et udkomme til familiens overlevelse. Mor Anne Marie Andersdatter, der var vaskekone og analfabet, sørgede for, at den bette Hans Christian kom i skole, og hun belærte degnen om, at han ikke måtte slå, for det var drengen ikke vant til. Far, der var med i krigen i Holsten, led af nervesvækkelse, i dag vil vi sige PTSD.
Han døde, da HC er 16 år. Det ændrede moren og sønnens liv. Hun bliver drikfældig og trygheden er væk.
I 1819 rejste den nu 14 årige unge digter alene til København. Hans Christian ville i Det kgl. Teater.  Han havde sendt stykker til teatret, og nogle var blevet købt.
Teatret og storbyen var betagende, men Hans Christian opdagede, at han manglede noget for at kunne begå sig i miljøet og kunne finde sig selv og sin plads: Vi ved det, vi kan se det - han manglede Dannelse! 
Han kom på de tider i flere jødiske familier bl.a. på Fyn. Han var vellidt, og de støttede ham økonomisk med husly og en plads blandt familiernes børn og unge, familiekontakter han bevarede gennem det meste af sit liv. Pigerne holdt af ham og hans kejtethed – men deres forelskelse kneb det med. Han blev til gengæld ofte betaget af dem og overvurderede en gestus, måske et par fejlfortolkede ord. Der gav store problemer i hans sjæleliv.
Hans Christian boede midlertidigt hos Familien Kolind i Slagelse, hvor forældrene tog vare på den unge digter, hans økonomi og dannelse. Her forelskede han sig i 19 årige Louise, der havde ham kær, men hun var ikke forelsket.
Her begynder han på sin levnedsbeskrivelse, samtidig blev Louise hemmeligt forlovet. 
Billedet af den evige 2´er – eller bror/ven begyndte at tegne sig, og da han ulykkeligt opdagede, at han igen havde taget fejl, fandt ægteparret penge til en europarejse til ham.
I 1830 flyttede den unge digter ind hos familien Voigt i Faaborg. Her forelskede han sig hurtigt i Rigborg Voigt: Pigen med de brune øjne. Også hos familien Voigt blev der gjort stads af ham, de unge piger bandt blomster til ham, Rigborg bandt en egekrans – og Hans Christian mærkede sin forelskelse. Men han forstod ikke hendes gestus, at hun holdt af ham som en broder og var forelsket i en anden.
Da det gik op for ham, fik han et af sine mange hysteriske anfald, og meddelte familien, at han rejste videre nu!!! 3 år senere mødte han Rigborg igen, nu med mand og barn. Efter mødet skrev han fortællingen om ”Kærestefolk”. Her har Andersen selv rollen som Toppen, Bolden er barnet og Svalen er ægtefællen.
Sidste blomst i Anne-Lise Arnstrups buket denne aften, skuespillerinden Jenny Lind, som Hans Christian mødte i teatret: hun bliver hans Agathe i Jægerbruden. Han er dybt forelsket og sendte hende digte og portrætter af sig selv. Men også her måtte han indse, at han igen er den gode ven – og ikke elskeren. Jenny forlovede sig med professor Goldsmith.
Han bevarede alle venskaberne, og sås i familierne som en god ven. Og de søsterlige veninder – alle de, der ikke var forelskede, forsøgte at opmuntre ham.

Forelskelser og venskaber (i flæng fra referentens hukommelse):
Komtesse Mathilda, Henriette Hank, Odense (Maseline), Jette Hank d. 1846,
Henriette Kolind (børn: Louise og Jonas er HCA’s hjertebørn), Jenny Lind.
Vores digter dør 4.8.1875 hos Familien Melchior
Han, der er fejret i hele verden, men som døde dybt ensom.

For en lytter rejser spørgsmålet sig naturligt – mon han er mere Forelsket i Forelskelsen end i de unge quinder. Og at dette uforløste begær er knyttet til hans magiske fortælleevne, hvor vi først opdager ironien og dagligdagen, når vi lukker eventyrbogen.

                 
             
                                    Anne-Lise Arnstrup 11.2.2020



November og december 2019

Mandag d. 4.11. kl. 19
kom Dorthe Chakravarty og fortalte om Danmarks første kvindelige   læge Nielsine Nielsen. Det foregik i Karen Brahe Auditoriet i Odense adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6.  

Dorthe Chakravarty er freelance historiker og journalist og cand. mag. i historie og dansk.   Hun har været vært og tilrettelægger af DR’s historieprogram ”Alle Tiders Historie” og har skrevet bøgerne ”Tjenestepigerne – 100 års historie om stemmeret og ligestilling” for fagforeningen FOA” (2015) og ”Jo – bryggerfruen der gik sine egne veje” (2016).
Til november udkommer bogen ”Nielsine – en biografi. Danmarks første kvindelige  akademiker og læge”, som Dorthe Chakravarty har skrevet i samarbejde
med journalist og forfatter Sarah Von Essen.

Nielsine Nielsen (1850-1916) var læge og kvindesagsforkæmper.
I 1877 blev hun og Johanne Marie Glerup de første to kvindelige studenter, og i 1885 blev  hun den første kvindelige læge, efter at hun havde søgt og fået dispensation fra loven om, at  kun mænd havde adgang til universitetet. Nielsine Nielsen var fra 1893-1898 formand for Kvindevalgretsforeningen, og i 1904 blev hun en af de første kvinder valgt ind i Det radikale Venstres hovedbestyrelse i København.

Bestyrelsesmedlem Birgit Wagner fortæller om arrangementet:
Så mødte vi igen en engageret kvinde, som fortalte levende om et menneske, som brugte sit  liv på en måde, der kun kan  være et forbillede for os andre. Fortælleren var Dorthe  Chakravarty – historiker og journalist - som har skrevet en bog  om lægen og  kvindesagsforkæmperen Nielsine Nielsen (1850-1916). Bogen udkommer medio nov. med  titlen "Nielsine  en biografi"
Nielsine blev første kvindelige student - første kvindelige akademiker og første kvindelige  læge i dette land. Hun skrev  dagbog i perioder af sit liv, men har ikke efterladt nogen breve  eller andet man kan forske i, og erindringerne slutter i  1915. Hun havde en svær barndom  med en brutal far, der som familiens overhoved bestemte suverænt i hjemmet. Piger  skulle  holde sig til de hjemlige sysler, og skolelærdom var ikke for dem. Men Nielsine havde en  stærk  vilje, og det lykkedes hende at gennemføre først en studentereksamen og  efterfølgende en lægeuddannelse. Undervejs søgte og fik hun dispensation for at gå i  mændenes fodspor i den akademiske verden - hjulpet af en uddannelse som lærerinde og  støttet hele vejen af sin mor.
I årene fremover støder hun på mange vanskeligheder og modarbejde fra de mandlige læger  - ikke mindst fordi hun ville være gynækolog. Hun dør som  en velhavende kvinde efter at have haft en privat klinik, som søgtes af mange.

Hun nåede også at være formand for kvindevalgretsforeningen og blive valgt ind i Det  radikale Venstre hovedbestyrelse,  samt etablerer legater og kollegier for unge kvinder. Hun  dør ugift og barnløs i 1916. Hun fødes et år efter grundloven  og dør et år efter kvindernes  valgret.
En spændende aften med mødet med to engagerede kvinder! Læs bogen!
 

                    dorthe    

                     


 Mandag d. 2.12. kl. 18 afholdt Selskabet generalforsamling,
 og efter denne fortalte biskop Tine Lindhardt om ” Kvinder i biblen”.

”KVINDESKIKKELSER I BIBLEN”
Man hører undertiden nogen sige, at Bibelen kun er for mænd. Den er skrevet af en mand,   den handler kun om mænd, - ja selv Gud og hans søn er mænd. Kvinderne er helt væk, som man siger. Men der tager man fejl, for selvfølgelig findes der kvinder i Bibelen: Sara, Rebekka, Rakel, Ruth, Tamer, Batseba, for nu at nævne nogen af de mere markante.


Ja, ser man rigtig efter, så spiller kvinderne og fortællingerne om dem faktisk en større rolle i Bibelen, end man lige skulle tro, når man tænker på, at Bibelen er blevet til et mandsdomineret samfund.


Kvindefortællingerne i Bibelen handler ikke kun om familie og børn, men også om snarrådighed og handlekraft, om list og snilde og om at finde sig rum inden for rammer, der undertiden er ganske snævre. Og netop dér bliver det til fortællinger – ikke kun om kvinder, men om os alle sammen: Mænd og kvinder og børn og voksne, dengang – nu og i den tid, der vil komme.


Referat fra generalforsamlingen ses under "Selskabet".

                   Biskop Tine Lindhardt



September 2019


 Efterårets første arrangement torsdag d. 19.9. fandt ikke sted i Karen Brahe Auditoriet som  sædvanligt men hos vores ”nabo” Albani Kirke, hvor vi mødtes kl. 16.15.
 Her fortalte Povl Løvbjerg om den katolske kirkes kunstværker og liv.


        Albani Kirke    Albani Kirke

        Albani Kirke   Albani Kirke

        Albani Kirke  

                                                                                    
      Læs her om Selskabets tidligere arrangementer      
      
   Mailadresse

Har du skiftet mailadresse, vil vi gerne have besked fra dig, så vi kan få opdateret vores mailregister.